Hestens tænder er opbygget på en måde der gør, at de ved tygning af foder, og dermed slitage af tænderne, kan danne tandspidser. Tandspidser dannes typisk på kindtænderne, ud mod kinden i overmunden og ind mod tungen i undermunden. Dette skyldes hestens tyggemønster. Desuden kan heste danne kroge på de forreste og bagerste kindtænder. Det er disse ting der normal korrigeres for ved en almindelig tandrasp.

Hesten sederes (let bedøvelse) inden behandling går i gang, og så får hesten en mundspærre på således at munden holdes åben. Herefter laver dyrlægen en mundhuleundersøgelse, hvor der ses efter sår/skader i munden, tandspidser, vinkler og tyggeflader, skadede tænder osv. Alt efter fundene udføres tandrasp med elektrisk eller manuelle instrumenter for at korrigere problemerne.

Christina og Eva har begge taget efteruddannelse i tandbehandling, og vil kunne klare de mest almindelige tandproblemer i stalden.